FJELSTED-HARNDRUP
Søg efter:

Transportgruppen: Møde ang. vej forbedringer

Der var et godt møde med kommunen i dag den 13. august 2015. På mødet deltog Uffe Højbye, Tina Karstensen og en Peter fra embedssiden og Flemming Worsøe fra politisk hold, samt Else Hansen fra skolen og så Gitte og jeg( lars hviid).

Vi blev præsenteret for løsninger på både Vindebjergvej og Fjellerupvej, men begge løsninger blev ændret undervejs.

På Vindebjergvej havde de tænkt enten at lave bump eller en “to-i-en” vej. Vi bad om en fortsættelse af de brede striber, der allerede findes fra Fjelsted til krydset ved Broholmvej. Der er desværre ikke plads til brede striber nord for Broholmvej, fordi vejbanen er for smal, og vi andre afviste “to-i-en” vejen, så tilbage var kun løsningen med bump. Det endte med bump omkring kirken og på resten af strækningen vil de forsøge at finde plads til striber eller andet i den stil.

På Fjellerupvej vil der komme bump i begge ender af byen, og krydset ved Broholmvej skal sikres med et helleanlæg, hvis de kan finde plads til det, fordi der igen er for smal vej. Ellers vil de lave en enklere løsning for krydset, fordi det skal sikres bedre.

 

Tidligere:

Transport gruppen har udarbejdet en detaljeret beskrivelse af vores transportbehov, til og fra uddannelsesinstitutioner, tilslutning til øvrige busser og toge samt telekørsel.

Desuden er cykelstier og andre stiforbindelser beskrevet.

Oplæg til ny trafikstruktur kan ses her:
Projekt Fra landsby til tog-2

Indarbejdet i “Den Lokale Udviklings Plan”

Brugerundersøgelse: Fra Landsby til Tog 

Vær med til at sætte dit præg på udviklingen af vores lokale offentlige transport og besvar spørgeskemaet ved at klikke her 

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=8YDRM1PE9P35&s_1=1.0 

transundersøgelse
eller scan QR koden med din smartphone (til lokaludvalg: Hvis I kopier QR koden ind på jeres hjemmeside må den ikke blive for lille – så kan den ikke scannes)

Transportgruppen Fjelsted/Harndrup har i samarbejdet med lokaludvalg i Fjelsted/-Harndrup og Brenderup igangsat en brugerundersøgelse, som skal afdække behovet for en pendlerrute mellem Harndrup, Fjelsted og Brenderup og Ejby.

Din besvarelse er vigtig for vores videre arbejde for bedre lokal kollektiv transport for borgere, herunder uddannelses- og skolesøgende børn og unge.

Besvarelsen er personlig, og vi opfordrer til, at alle fra 12 år i husstanden besvarer hvert et skema.

Har du allerede besvaret et spørgeskema, skal du ikke besvare igen. 

Vi afslutter brugerundersøgelsen d.15.dec. 2014.

Blandt besvarelserne trækker vi lod om 3 x 2 biografbilletter sponsoreret af Fjelsted-Harndrup Lokaludvalg og Daglig Brugsen.
Tak for din deltagelse
Venlig hilsen
Transportgruppen Fjelsted/Harndrup
Harndrup-Fjelsted Lokaludvalg
Brenderup Lokaludvalg

 

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *