Snus til livet som lokaludvalgsmedlem

VÆR MED TIL AT GØRE VORES DEJLIGE OMRÅDE ENDNU BEDRE -> BLIV TILKNYTTET LOKALUDVALGET I EN KORTERE ELLER LÆNGERE PERIODE.
Fjelsted-Harndrup Lokaludvalg er kommunens lokale samarbejdspartner, der virker som bindeled mellem jer borgere og byrådet. Lokaludvalget formidler informationer fra kommunen, bliver hørt i konkrete sager af betydning for mange, og lokaludvalget kan tage sager op overfor politikere og forvaltning.

Aktuelt har vi hænderne nede i:
  • forsikring af borgerdrevne pladser på offentlige arealer
  • igangsættelse af ny udviklingsplan for Fjelsted-Harndrup
  • trafiksikkerhed
  • lejeboliger
  • skovrejsning
  • kommuneplanen (fordeling af jorden til forskellige formål)
SOM TILKNYTTET LOKALUDVALGET FÅR DU LEJLIGHED TIL AT SNUSE TIL ARBEJDET OG LÆRE OS MEDLEMMER BEDRE AT KENDE UDEN AT VÆRE VALGT IND.

Du deltager på møderne med taleret på lige fod med medlemmer og suppleanter. Vi har møde med ca 4-5 ugers mellemrum, enten digitalt eller fysisk. Der er altid god stemning på møderne, men vi holder os til dagsordenen, så møderne bliver produktive og peger fremad.

Vi glæder os til at møde dig. Skriv til os på fjha.lokaludvalg@gmail.com eller kontakt den i udvalget, du kender.

Venlig hilsen
Fjelsted-Harndrup Lokaludvalg
Julie Schou Christiansen Gitte Andreasen Poul Erik BrandtMads Winther Poul Pedersen Jakob Vedel Elisabeth Kjær Tejlmand