Gratis film om rewilding af naturområde i Danmark

Kom med i biografen sammen med foreningen Middelfart Vilde Kommune og Danmarks Naturfredningsforening Middelfart.

Nedgang i naturens mangfoldighed og klimakriser, samt hvilke tiltag, der skal ske, er højaktuelle emner, som selv Dronningen og Statsministeren nævnte i deres nytårstaler.

Og det er emner, som også kommer til at fylde i 2023, både lokalt, nationalt og globalt.

Foreningen Middelfart Vilde Kommune og DN Middelfart vil gerne gøre vores til, at vi i Middelfart kommune har størst mulig fokus på disse emner.

Derfor inviterer vi jer med i Panorama på Kulturøen
mandag d. 30. januar kl 19-21 og se Phie Ambos nye
film Organiseret Vildskab om processen frem mod en
vildere og mere mangfoldig natur i Hammer Bakker.

Filmen belyser fordele og udfordringer ved genskabelsen
af en vildere natur. Holdningerne er mange og kan give
anledning til en god debat om, hvad vi skal bruge vores
arealer til.

Vi håber derfor, at I også vil deltage aktivt i debatten efter
filmfremvisningen.

Billetten er gratis, men hvis I vil sikre jer en plads, kan den bookes
via Panoramas billetsystem. Reservationsgebyret er 10 kr.

Billetter kan reserveres her: https://0024.dk/filmdetaljer?movieId=29082.

Håber vi ses.

Venlig hilsen
Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart og Middelfart Vilde Kommune