FJELSTED-HARNDRUP
Søg efter:

Vestergård

Fjelsted Vestergård har været i fæste under Billesbølle. Den ældst kendte ejer er Niels Jørgensen, som havde gården først i det 19. århundrede. Efter hans død i 1826 overtoges den af enken, Maren Pedersdatter, som 13. maj 1844 testamenterede den til sin datter, Mette Cathrine Nielsdatter, der senere overdrog gården til sin søster og plejedatter, Karen Dorthea Sørensen. Hun ægtede Han Juul Christiansen i 1878, men døde allerede 1882. Efter ejerens død i 1895 kom gården på auktion og købtes af ejers hustru, som havde været husbestyrerinde for H. J. Christiansen.

Gården ligger på sin gamle plads som den vestligste af Fjelsted bys gårde hyggelig omgiven af den skønne have. Hovedbygningen, der ligger i nordsiden af gårdspladsen, er opført 1905 i grundmur med høje frontespidser og 3 fags kvist til begge facader. Den bærer skifertag og er en solid bygning, som rummer en bekvem lejlighed.

Avlsbygningerne er væsentlig grundmurede med stråtage. Engen ligger ca. 2 km. v. for gården. Skoven støder op til engen. Gårdens marker ligger med de 42 tdr. land samlede sv. for den medens resten er 2 km fraliggende mod sø.

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *