Det nærmeste bibliotek ligger i Ejby, og det har åbent med selvbetjening alle ugens 7 dage fra 7 til 18.

Biblioteket har flere relevante ordninger for os, der ikke bor lige om hjørnet.

  • Du kan bippe dig ind selv med dit sundhedskort.
  • Appen Biblioteket hjælper med at holde styr på bestillinger, mellemværender og deadlines. Det er også nemt at forny et lån direkte i app’en.
  • Er du syg eller på anden måde forhindret i at komme på biblioteket, kan du kigge nærmere på ordningen Bogen kommer.
  • Book en bibliotekar hvis du er nysgerrig på et emne og ønsker ideer til bøger, lydbøger mm om emnet.
  • På udvalgte dage er der personale til stede.
  • I podcasten LæseLiv kan du møde litteraturformidlerne Maria og Simon

Hovedbiblioteket ligger i Middelfart på Kulturøen. Her er løbende arrangementer, og du kan deltage i projekt Læsehundene eller DRs Romanklub.

Svært at komme afsted?

Tag et kig på appen E-reolen. Her kan du læse og lytte til litteratur uden at skulle bevæge dig til et bibliotek. Det er Middelfart Kommune, som bestemmer, hvor mange lån du kan foretage på en måned.