Nu tager vi næste skridt i udviklingen af vores område

Den kommende tid kan du være heldig at spotte Gert Ivan Petersen sammen med gæster fra byudviklingsfirmaet Grandville.

Grandville skal hjælpe os videre med en version 2.0 af vores udviklingsplan, der allerede har 2 år på bagen.
Den gamle plan havde 6 indsatser, hvor af de 3 (Tilflytter Cafe, Multibane og Nye boligformer) er realiseret eller ved at blive det.
Udvikling af af Børneuniverset er igang med renovering og indvielse af den ny multisal.
Nærvarmegruppen har vist en vej til billig, grøn varmeforsyning.
Trafikgruppen gennemførte en kampagne for hastighedsnedsættelse på Vindebjergvej.
Og nu skal vi videre med de gode udviklingstiltag. Vores mål er fortsat at få flere unge familier til at flytte hertil.
Lokaludvalget har hen over sommeren kontaktet unge tilflyttere, som vil hjælpe Grandville med at forstå vores behov og konkretisere ideer.
Vi er i den heldige situation, at der er fundet 5 tilflyttere, som sammen med lokaludvalgets formand og næstformand sætter sig sammen med Grandville her i efteråret. Fra Middelfart Kommune deltager: udviklingskonsulent Sabine Christensen, teamleder for kultur og fritid Henrik Louring, Anker Pedersen fra Fjelsted Harndrup Skole, en medarbejder fra planafdelingen og projektleder Vibeke Skøtt.
Det hele skal munde ud i en rapport til Byrådet med anbefalinger til de næste udviklingsskridt for vores dejlige område.